Pop

Genstandsfeltet for denne serie er frøkapslerne fra planten Mangebladet Lupin. Og den bragte sig selv i fokus …
En dag, hvor jeg sad ude og stenede, hørte jeg et smæld. Først, som var det langt borte, og noget, der ikke rigtigt kunne forcere de ”egne” tanker, som jeg havde gang i. Pop, lød det. Og det igen og igen. Det kunne være nogen, der skød med et eller andet langt væk, men da det på et tidspunkt lykkedes lyden at trænge igennem til min bevidsthed, blev jeg overbevist om, at den kom fra haven, – min have.
Det var frøbælge, der eksploderede i solen og varmen. Det var det smæld, der lød som pop, og det er på den måde, lupinen, der er af ærteblomstfamilien, strøer sine frø ud. Frøene er sorte og runde som meget små kanonkugler. Ved nærmere eftersyn fik jeg øje på dem på den tørre jord. De var overalt, og de samlede sig, hvor overfladen nu bød dem at trille hen.
Det syn fik mig til at tænke på et foto af Roger Fenton, som han tog i 1855 under Krimkrigen. Fotoet har titlen ”The Valley of the Shadow of Death”, og motivet er et goldt og øde landskab, hvor kanonkugler ligger strøet ud overalt, som om de er kommet ned som regn.
Det var det, jeg så i min have.
Men nu bare med omvendt fortegn: Lupinernes frø er ”omvendte” kanonkugler. De varsler liv.

pop5

Pop (no. 5), 2019

pop5-detail1.jpg

Pop (no. 5), Detalje 1

pop5-detail2

Pop (no. 5), Detalje 2

Link til billeder fra serien Pop: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=55
Link to this text in English: https://www.janskovgard.dk/pdf/POP.pdf

 

Advertisements
Posted in Uncategorized | Leave a comment

Vildrose, 2019

Med reference til Devils II, 2017.
Genstandsfeltet for denne serie er rødder af hybenrosen. Den bliver også kaldt rynket rose, og den falder ind under en betegnelse af planter, der går under navnet vildrose.
Måske det er den sidste betegnelse, der bedst indrammer min kærlighed, – vildrose.
Jeg forbinder den med en duft, der konnoterer sommer, den lyse tid. Som barn, når jeg pjækkede fra skole, og vejret var godt, tog jeg min kajak og roede til en ø, hvor jeg fandt læ et sted på stranden. En strand og et sted, der ofte var defineret af store hybenroser, der enten var i blomst eller senere på sæsonnem bar de velkendt orange frugter.
Aktuelt har jeg ikke gravet de rødder op, for at de kan indgå i mit projekt. Jeg har ikke gravet dem op. De lå spredt ud på min strand. Stranden var, som var der kastet en bombe. En kommunal gummiged eller gravko havde systematisk gravet alle hybenplanter op og fyldt dem på containere til bortskaffelse. Kun de dybe spor i sandet fra de tunge entreprenørmaskiner var tilbage.
I dag skal planten nemlig bekæmpes, og den er på Naturstyrelsens liste over landskabsukrudt. Hybenrosen er dømt invasiv, – den er en fremmed.
Tak for denne gang, vildrose.

Vildrose (no. 2), 2019

Vildrose (no. 2), 2019
print på alu, 120 x 120 cm

Vildrose (no. 2) - detalje

Vildrose (no. 2), detalje

Vildrose (no. 2) detalje

Vildrose (no. 2), detalje

Link til billeder fra serien Vildrose: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=54
Link to this text in English: https://janskovgard.dk/pdf/vildmose.pdf

Posted in Uncategorized | Leave a comment

RE-flower 11

Vorter kan bekæmpes med dens saft, og hvis man plukker den for at bringe den ind som buket, klasker den sammen. Blomsten lukker sig, og stænglen bliver slap, som om den ikke vil finde sig i dens slags kultivering.
Det er børnelærdom.
Siden hen har jeg bemærket dens evne til at dukke sig. Gror den i en plæne, der slås hyppigt, sendes blomsterne ud nærmest vandret, hvorved den undgår plæneklipperens skær.

Hvis man skulle være i tvivl, så er det fandens mælkebøtte, jeg her taler om. Den gule djævel.

For ikke længe siden fik jeg øje på den del af planten, der normalt ikke er synlig. Den er solidt funderet, – den har en pælerod, der kan være meget lang. I et avisudklip læste jeg om en graver på en kirkegård, der poserede med en mælkebøtte med en rod på ikke mindre end 120 cm.

Jeg ved, at også jeg har været efter den. Men det er slut nu. Arbejdet med denne serie har ændret vores forhold. Eller rettere sagt: Mælkebøttens forhold til mig er nok det samme, men mit til den er for altid forandret: Den er min ven.

Det ligner noget, der har ramt et vejtræ. Det er en kuldsejling parkeret i et hjørne, – hvis genvundne fokus kan tilskrives den tilfældighed, vi kalder livet.

RE-flower 11 (no. 2), 2019
Print on alu, 40×40 cm

Link til flere fotos fra serien: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=53
Link to description in English:

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Looking Out

Sommeren 2018 købte jeg en ejendom på auktion. Den ligger i en meget lille by, der blev til for hundrede år siden, da en jernbane kom forbi. En stationsby.
I dag er der ikke længere hverken spor eller tog, men der er en god udsigt. Fra 1. sal er der udsyn til et kuperet landskab med åbne marker og stor himmel.

En dag fik jeg den idé, at jeg ville male udsigten. Jeg ville male den direkte på vinduet, på glasset i en til en, som jeg så det.
Således gjort. Men det, der kom ud af det, resultatet, var desværre ikke på højde med ideen. Og nu var der ikke længere nogen udsigt …
Jeg har en lang praksis for at sønderdele ting, så der gik ikke lang tid, inden vindue ikke længere var vindue, – og her opstod det uventede: Da jeg så de farvede glasskår, var kimen lagt til denne serie.

looking out (no. 4)

Looking Out (no. 4), 2019

Looking Out (no. 4), detail

Looking Out (no. 4), detail

Som et biprodukt har jeg skrevet en tekst, Udsyn, hvis udgangspunkt er netop dette: Når jeg kigger ud ad vinduet.

Link til billeder fra serien Looking Out: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=52
Link til teksten Udsyn: Udsyn (Looking Out)
Link to this text in English: http://janskovgard.dk/pdf/looking-out.pdf

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Udsyn (Looking Out)

Se ud ad dit vindue. Dette er en øvelse. Hvis du har en udsigt, se venligst bort fra, at det er en udsigt, du kender. Forestil dig, at det er allerførste gang, du kigger ud og ser denne udsigt.
Til trods for at du nu aldrig har set denne udsigt, er den næppe voldsomt overraskende.
Du kender ikke lige denne specifikke udsigt, men der er alligevel ikke noget, du ikke kender.
Du ser noget, du aldrig har set før, – og alligevel ikke: Udsigten består jo af lutter velkendte elementer. Hvis man tager bestanddelene én for én, er det ikke ukendt land, – du har set det hele før.

Det er sådan, jeg har det det med billedkunst.

Men nu tilbage til øvelsen: Du kigger ud ad vinduet. Det, du ser, kan du vælge at opfatte som overvejende positivt eller det modsatte og alt derimellem. Det afhænger af øjnene, der ser, som man siger. Du kan vælge at hæfte dig ved den store himmel, de orange tage, eller bare alt det grønne. Et positivt syn.
Men du kan også vælge at hæfte dig ved, at det regner for du-ved-ikke-hvilken dag i træk, og at der ikke sker en skid. Et negativt syn.
Men også det selv samme element vil kunne opfattes både positivt og negativt: Den nypløjede jord kan opfattes som gold, stillestående og deprimerende. Men man kan også se den samme jord som en fundamental urkraft, hvor de brune nuancer kommunikerer noget varmt, solidt og jordbundet. Man kan sige, at ens mind-set forandrer virkeligheden.

Sådan kan jeg have det med kunst. Sådan har jeg det med billedkunst. Det meste. Jeg kan mene ét – og i det næste øjeblik noget andet.
Den, der siger, at billedkunst kan besidde eviggyldige kvaliteter, kvaliteter, der vil kunne eksistere på tværs af kultur og tid, lyver. Du er en løgner. Kunst er dynamisk lig udsigten fra vinduet, og det er mig, beskueren, der bidrager med dynamikken.

Tilbage til øvelsen: Forestil dig nu, at der løber en ræv forbi, måske hen over en mark.
Du får en noget uventet oplevelse. Du ”vågner”. Ikke, at du ikke har set en ræv før, det sker bare langtfra hver dag.

Sådan kan jeg have det med billedkunst, og jeg ved aldrig, hvornår det sker. Det kan ske i det lokale galleri, medieret via internettet, eller på den stort anlagte udstilling på et museum. Det er en oplevelse, der ikke er bundet til en bestemt kunstner. Snarere bundet til et enkelt værk, der kan stamme fra rigtigt mange forskellige kunstnere, store og små, selvom jeg vil imødekomme med, at der måske er en tendens til, at nogle kunstnere hyppigere slipper ”en ræv” løs end andre.

Tilbage til udsigten: Forestil dig nu, at der lunter en bjørn forbi. Okay?! Her lever ingen bjørne, men det er en bjørn. Dette er sjældent. Ikke fysisk umuligt (den kunne være svømmet over fra Sverige), – men meget sjældent. Der er tale om en oplevelse ud over det sædvanlige.

Der går år imellem, at jeg ser en ”bjørn” i billedkunst, Men jeg tror, det skete for et par uger siden. Og det var ”en digitalt medieret bjørn”. Det skete på en af Sotheby’s auktioner, hvor et værk af Banksy makulerede umiddelbart efter hammerslag og utilsigtet gik i stå midtvejs.
Men jeg er naturligvis usikker her: Skete det virkeligt, eller var det et PR-stunt, Fake News? Og var det nu en bjørn? Måske var det snarere en stor ræv, – lad os kalde det ”en ulv”.
Men jeg kan godt nævne eksempler, der for mig helt sikkert er bjørne: Marcel Duchamp’s Fountain, som bl.a. kan ses på Moderna Museet i Stockholm, og Piet Mondrian’s værk med titlen ” Broadway Boogie Woogie” som kan ses på MoMA, NYC, og endelig Olga Rozanova’s radikale maleri ”Green Stripe” fra 1917.

Men bjørne, ulve og ræve til side: Det centrale er, at kunst i højere grad bør opfattes som en dynamisk størrelse, hvor den, der ser, er dynamikken.
Som beskrevet i indledningen: Udsigten kan være den samme, men vores tilgang er dynamisk. Vi bør hylde denne erkendelse og hylde denne dynamik. Kun ved at erkende kan vi arbejde med vores tilgang. Og det er tilgangen, ”positiv” eller ”negativ”, der et stykke hen ad vejen afgør, om der er tale om god eller dårlig kunst.

December, 2018 (opdateret april 2019)
Jan Skovgård

Posted in Uncategorized | Tagged | Leave a comment

ROOMA – Show 3

Med den tredje i en række af udstillinger i ROOMA har jeg udviklet et udstillingskoncept, hvor lokalerne både er et privat hjem og et offentligt udstillingsrum. Lokalerne har to lag.
Der er bygget et indre skelet af lister, der fungerer som udstillingsrum, mens der udenom stadig er alt det, man normalt forbinder med en privat bolig, – spisebord, sofa, tv osv.
Skelettet er udformet, så udstillingen ikke forhindrer de aktiviteter, der forbindes med et hjem, samtidig med at det private hjem ikke forhindrer, at der afholdes en udstilling.
Jeg er meget tilfreds 😊

På den aktuelle udstilling i ROOMA er der inddraget to rum med værker, der spænder over små 30 år.

ROOM 1: The Permanent Collection. Paradox Pictures, 1989/90

I perioden 1989-91 foretog jeg flere rejser til kunstmuseer og samlinger over hele Europa.
”Fra Louisiana i Humlebæk til Pradomuseet i Madrid. Fra Uffizierne i Firenze til Tate Gallery i London”, som det står skrevet i kataloget ”The Permanent Collection. Paradox Pictures” fra 1991 (note 1).
Jeg fotograferede mellemrummene mellem museernes værker. I det omfang museernes værker tangerede min fotooptagelse blev de skåret fra. På den vis var mit værk på samme tid både frisat fra og formet af en tradition, en kulturarv. Deraf også titlen på projektet.

ROOM 2: RE-tour, 2018

Nu, mere end 25 år efter de første rejser, er jeg igen taget på en tur.
Jeg har genbesøgt kunstmuseer. Men denne gang er jeg ikke gået ind, – jeg er gået rundt om. Her har jeg plukket, hvad jeg kunne finde af blomster og planter. En buket.

[1] T.P.C. Paradox Pictures, Husets Forlag, 1991, ISBN 87-7483-256-5
[2] T.P.C. Revolver, Husets Forlag, 1992, ISBN 87-7483-295-6
[3] The Grand Tour, Husets Forlag, 1994, ISBN 87-7483-321-9

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Jardin des Plantes

August Strindbergs tekst ”Jardin des Plantes II” fra 1896 er nu blevet oversat til dansk af Klaus Marthinus og udgivet på forlaget Arkhest (note 1). Forsidebilledet er et foto fra Kamille-serien (note 2).
jardin-des-plantes 2
[1]: https://www.arkhest.dk
[2]: Kamille (no. 5), 2017, https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=40

Posted in Uncategorized | Leave a comment