RE-flower 16 (monochrome)

En ting er at se sig tilbage, mens man er på vej frem. Noget andet er at vende om. Når man vender om og går tilbage til, hvor man kom fra … er det, fordi der er noget dér, man ikke er færdig med.
Sådan er det med denne serie.
Konceptuelt hører den til serien RE-flower 16, som jeg arbejdede med i foråret 21. Og der er løbet vand i åen siden da … serierne Support og Plus/Minus.
Men da jeg afsluttede RE-flower 16, vidste jeg godt, at der var billeder, der ikke var lavet. De kommer så nu … monokromerne.
Formatet er 100×100 cm … men hvor ville jeg ønske, at kræfterne var til noget meget større.

RE-flower 16 (blue no. 1), 2021
Print på alu, 100 x 100 cm
RE-flower 16 (red no. 1), 2021
Print på alu, 100 x 100 cm
RE-flower 16 (yellow no. 1), 2021
Print på alu, 100 x 100 cm

Link til billeder fra serien RE-flower 16 (monoshrome): 
Link to this text in English:

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Plus/Minus

Tænk dig om …
Plus: Er der noget, der er gået godt … en succes?
Minus: En fiasko … noget, hvor du ville ønske, du havde handlet anderledes?
Den aktuelle serie er tænkt som en skriftestol … eller et spejl med fortegn, hvor plus animerer til at tænke på det, der er gået godt, mens minus er tovholder for det modsatte.
Tilværelsen, som levet liv, er krydret med den slags plusser og minusser, hvor minus ofte rummer det største potentiale …

Min egen ”status” kan læses her: https://janskovgard.wordpress.com/2021/04/27/status/

Plus/Minus (no. +3), 2021
80 x 80 cms

Link til billeder fra serien Plus/Minus: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=68
Link to this text in English: https://janskovgard.dk/pdf/plus-minus.pdf

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Support (Le Tour)

Hvilken tour? Det er hverken Danmark Rundt eller Tour de France, jeg har i tankerne.
Det er den helt store tur. Livets tur. Turen fra man fødes, til man dør. Det er den tur, jeg tænker på.
På den tur kan man snuble. Og man kan få brug for hjælp og støtte … support.
Turen, – all inclusive.
Det lyder nok lidt højttravende, men jeg vil gerne tegne et billede af en bred vej, hvor det går op og ned. En vej, vi alle er på vej ud ad. Nogle sammen og andre alene. Nogle med en krykke og nogle uden.
Og hører du sang, en smuk sang, er det langtfra forudsigeligt, hvorfra den kommer.

Support (no. 1b11), 2021
Print på alu, 190 x 190 cm

Link til billeder fra serien Support: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=67
Link to this text in English: https://www.janskovgard.dk/pdf/support.pdf

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Status

Første gang, jeg stødte på begrebet status, var under min opvækst. En butik kunne have et skilt i døren, hvorpå der stod: ”Lukket pga. status.”
Butikken var lukket, fordi varerne på hylderne skulle tælles op. Der skulle gøres status over varelager og dermed over, hvad der var omsat og opnået på en given dato.
Det er der, jeg er nået til som billedkunstner. Jeg vil gøre status …
Jeg er én af de kunstnere, der ikke har kunnet leve af min kunst. Jeg har måtte have et andet job. For mit vedkommende blev det til et længere forløb på et Erhvervsakademi, hvor jeg underviser i programmering. Dette er mit sidste semester. Jeg har sagt op for at lade mig pensionere.
Underviser, et job af nødvendighed og ikke af lyst. Sådan var det i hvert fald i starten … jeg ville gerne have kunnet bruge al min tid på billedkunsten … det var svært at erkende, at det ikke var realistisk.
Siden er mit syn på den sag blevet mere nuanceret. Der er både fordele og ulemper ved ikke 100 procent at skulle hellige sig ens passion.
Det at være billedkunstner er en sammensat størrelse, der kræver flere og forskelligartede kompetencer. En ting er talent for billedkunstnerisk progression, en anden er at kunne markedsføre og sælge … og endelig kræves der også en personlig robusthed, der kan tackle op- og nedture.
Som kunstner har jeg mest haft øje for det første, det billedkunstneriske iboende, både det visuelle og det konceptuelle. Jeg har i periode af mit liv med kunst haft så travlt med min udvikling, at jeg ikke har ænset formidlingen og betydningen af at skabe et netværk. Det betyder i dag, at en del af min kunst er ukendt … selv for fagfolk.
Jeg voksede op i en lille by, hvor billedkunst var reduceret til nogle få billedbøger på det lokale bibliotek. Senere, da jeg flyttede til en større by, følte jeg ikke et incitament til at frekventere en kunstskole eller et kunstakademi. Undervisernes formsprog og egen produktion sagde mig ikke en pind. Og endelig: Da jeg flyttede til en metropol for at opsøge kunsten der, evnede jeg ikke at opbygge relationer. Som en gallerist sagde: ”Jan, you gotta plug-in”. Men det skete bare ikke … lysten var der … men det, der skulle til, var jeg ikke i stand til at mobilisere.
Det betyder, at jeg har haft nedture. Jeg har også været igennem en livskrise.
Som kunstner er man ofte alene … alene med tanken, alene i processen. Men det betyder ikke, at man ønsker at forblive alene. Tværtimod, når der er realiseret og materialiseret, er der et stort ønske om at kommunikere … at vise sin kunst og finde ligesindede, der værdsætter de spændinger, som man selv finder værdifulde. Det sidste er aldrig lykkedes for mig i en udstrækning, der ikke efterlod et tomrum og en ensomhed. En følelse af ikke at høre til … som en eksklusion … som ikke at være en del af et værdifællesskab.
Men min status skal ikke kun være tilbageskuende og fatalistisk … hvis man kan sige sådan.
Jeg vil også kigge fremad … og handle. Jeg har længe ønsket at lave nogle punktnedslag i min produktion i et forsøg på at aktivere gamle værker, som jeg stadig synes holder. Jeg har bare ikke kunnet finde ud af hvordan. Og jeg har igennem en del år forsøgt at vitalisere gamle landvindinger med nye … uden at kunne finde en form, som jeg selv kunne holde ud mere end en dag eller to.
Det kan tilsyneladende ikke lade sig gøre … så status må blive flere spor: Et spor, der hvirvler op i det gamle, viser og forsøger at sætte nye ord på. Og et spor, der forsætter af det post-traumatiske spor, som jeg har fulgt siden 2004.

Sculpture en friction (AMA), 1990
Aldrig udstillet
Print på alu, 80 x 80 cm, 2021
RE-flower 16 (no. 8), 2021
Print på alu, 190 x 190 cm
Posted in Uncategorized | 2 Comments

RE-flower 16

Tape indgår i mange af mine serier … uden at tape af den grund spiller en hovedrolle. Tape er en birolle, en signifikant birolle, men hovedrollen spilles af alt det andet … lad os kalde det livet.
Men jeg medgiver: I denne serie kan det godt se ud, som om birolle bliver til hovedrolle.
Jeg vil derfor gerne sige lidt om tape. Og her er jeg nødt til at mærke efter … jeg ved, hvad det er … men jeg har bare ikke før forsøgt at sætte ord på.
I 2004 sad tapen på mig … bogstaveligt. Tape i form af bandage. Siden flyttede den over på de planter og vækster, som jeg er forbundet til, beslægtet med, … jeg har nogle gange svært ved at skelne mellem dem og mig. Jeg er deres stemme … og de er min.
Tape er tape, men tape er også bandage, plaster, en afstivning eller en form for klister.
Tape kan bruges til at samle ting.
Noget, der er halvt, kan samles med noget andet, der heller ikke er helt … og blive helt.
Noget, der er spredt, eller noget, der ikke umiddelbart synes at høre sammen, kan samles og blive en helhed.
Noget, der ikke kan stå, kan støttes, så det står.
En position, der har modvind, eller som er alene, kan opnå en støtte … en position, en tro, en fornemmelse, en holdning, en ensomhed.

RE-flower 16 (no. 2), 2021, 60×60 cm
RE-flower 16 (no. 2), detail
RE-flower 16 (no. 2), detail

Link til billeder fra serien RE-flower 16: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=66
Link to this text in English:

Posted in Uncategorized | Tagged , | Leave a comment

RE-flower 15

Jeg sidder og kigger … mod syd. I min have, – det er sådan, den vender. For enden af haven er der en stor mark, der ender i ingenting. Jeg kan se den igennem skellet, der består af træer og buske. Ofte kan man høre gæs ved et vandhul, der ligger endnu længere ude.
Her bor andre. Selvom vi er på landet, har jeg naboer på begge sider. Til den ene side har de også en hund. Den gør, men ikke ad mig … måske det er fugle. Til den anden side har naboen en scooter. Det er vist et fritidsprojekt. Jeg har aldrig set scooteren, men den vil ikke starte. Dét har jeg hørt 🙂
Det er lige her, jeg laver mine ting … også denne serie.
Serien RE-flower 15 er blevet til som så mange andre af mine serier: En tanke har taget form.
Man får øje på noget positivt ved et bøjet søm. Eller: Et bøjet søm får øje på noget positivt.
Måske der denne gang er tale om omvendt vanitas … vanitas med modsat fortegn …

RE-flower 15 (no. 1b), 2021, 130×130 cm
RE-flower 15 (no. 1b), detalje
RE-flower 15 (no. 1b), detalje

Link til billeder fra serien RE-flower 15: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=65
Link to this text in English:

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Apple Tree

Kunst handler for mig om overskud eller sagt med et engelsk ord: Surplus. Og dette overskud kan manifestere sig som noget smukt, men der er bestemt også andre måder, hvorpå det kan komme til udtryk.

Forestil dig et gammelt æbletræ. Et sådant stod i min have indtil for et par dage siden, hvor stærk vind fik dets rødder til at give efter, hvorefter det væltede ind over hækken og landede nærmest vandret i naboens have. Et stort, smukt træ, der i årenes løb har givet mange æbler, ligger nu ned. Motorsaven vil komme frem, og der vil blive ryddet op på begge sider af hækken.

Men sådan gør vi heldigvis ikke, når det er et menneske, der vælter. Et menneske vil man forsøge at få på benene igen og støtte det, indtil det igen selv kan stå.
Det har jeg prøvet. I 2004 væltede jeg – både psykisk og fysisk. En heling blev påbegyndt, og så snart det var muligt, blev der iværksat en genoptræning.

I dag, mere end 15 år senere, er jeg igen fysisk velfungerende … nuvel, med diverse funktionstab og handicaps. Mentalt har jeg igen fundet en positiv balance … med bevidstheden om, at selv det mest lige søm kan bøje. Sømmet kan igen rettes ud, så det kan bruges, men det har naturligvis ikke helt det lige søms styrke. Til gengæld har det fået en anden styrke, en værdifuld erkendelse: Søm kan bøje.

Dette har på den ene eller anden måde været afsættet for min kunst siden mit traume. Den skrøbeliges kunst.
I den aktuelle serie har jeg valgt at bruge det væltede æbletræ som materiale.

Link til billeder fra serien Apple Tree: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=64
Link to this text in English:

Posted in Uncategorized | Leave a comment

RE-break

Hvad er nyt … og hvad er en nyhed?
Jeg oplever, at der er flere spor, og flere, der er parallelle … flere, der udfolder sig samtidigt … og som påvirker mig nærmest samtidigt.
Der, hvor jeg bor og bruger meget af min tid, er der ingen Breaking News … det skulle da lige være, at solen skinner 🙂
Men jeg oplever, at den skinner, når den gør det … solen.
Dagen har en rytme, året har en rytme, alt omkring mig har en rytme …  og det har jeg måske også. En urytmisk rytme. Men jeg er ikke isoleret. Som en del af min daglige rytme i mit udsted tjekker jeg medierne. Den medierede virkelighed, hvor jeg er forbundet til alt muligt andet end lige min umiddelbare nærhed.

Når jeg sidder i min have og roder med en klump jord eller en klat farve, blander de parallelle spor sig  … det bliver svært at opretholde en adskillelse …
Jeg kan glædes over noget håndgribeligt i det ene spor, samtidig med at jeg påvirkes af det jeg lige har oplevet i det andet spor.
Og når min ”roden med jord og farve” bliver til kunst … hvad handler den så om … og er den ny?
Svaret er ikke helt enkelt, men lad mig starte med det, der er lettest:
Min kunst er ny … for mig. Deri består det livgivende. Og i det livgivende gemmer der sig en glæde … altså noget positivt. Det håber jeg, at jeg også er i stand til at kommunikere.

Og nu til det svære: Samtidig er der noget disharmonisk, noget, der er uforløst, som måske stammer fra en personlig ambition om at være mere, end jeg er, om at fylde mere, end jeg gør.
Men det disharmoniske kan også stamme fra det medierede spor …
Lad mig komme med at par aktuelle eksempler:

Her havde jeg i den første gennemskrivning listet to eksempler fra det, man kunne kalde den hjemlige andedam, som, jeg mente, på bedste vis illustrerede mit engagement og min holdning. Det var ærlig snak lige ud af posen, som man siger.
Men eksemplerne er nu faldet for selvcensuren.
De aktuelle eksempler inddrager uundgåeligt andre fra kunstens verden, kolleger og andre interessenter … aktører, der vil misbillige min holdning.
Jeg har kort sagt erkendt, at jeg er en skrøbelig størrelse, der ikke har brug for en yderligere marginalisering. Jeg søger venner … og ikke fjender.

Men sådan skal denne tekst naturligvis ikke slutte …
Jeg ser disse billeder, serien RE-news, som en demonstration, hvor jordklumperne er jer og mig, hvor de små farveklatter på barkstumper m.m. er de bannere og plakater, vi bærer. Og hvad er så budskabet … hvad står der på plakaterne?
Der står, at intet er for stort, at intet er for småt, at intet er blivende, at alt er i forandring.
Det lyder nok lidt højt travende, men det er nu engang min oplevelse. Og den er ikke ny.

RE-break no. 2, 2020, 120×120 cm

Link til billeder fra serien RE-colour: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=63
Link to this text in English:

Posted in Uncategorized | Leave a comment

RE-colour


Newton, Goethe, Runge og Itten. Det er den arv, jeg står på, og derfra har jeg formuleret mit eget farvesystem.
Mit system består af 3 kategorier: Grøn, gul/rød og blå.
Derfra tillægger jeg betydninger. De grønne farver betyder nostalgi. De henviser til noget, der har været. De gule og røde farver betyder mainstream. De repræsenterer alt det, der har opnået en udbredt konsensus. De blå farver betyder det nye, det overraskende, det, vi ikke har forventet.

Mit farvesystem har afsæt i naturen, i et blad. Et blad, f.eks. fra et træ, gennemlever to stadier: I den første fase hænger det på træet. I den anden fase har det sluppet træet (eller omvendt).
Lige nu er det den anden fase, den autonome, der interesserer mig. Når bladet slipper, er det efterår, – det svarer nogenlunde til der, hvor jeg aldersmæssigt er i livet.
Jeg er 62 år, og det er derfor lige før, jeg har den alder, hvor mit arbejdsliv tænkes slut.
Med efterår forbinder vi de gule og røde farver. Det er efterår lige nu i Danmark.
Det er i den sammenhæng, mit farvesystem skal aflæses. Det grønne er det vand, der er løbet i åen, det gule/røde er der, hvor vi er nu, og det blå er det, vi endnu ikke ved noget om.

Mit system kan jeg nu anvende og overføre på alt inklusive kunsten.
Jeg er udmærket klar over, at værditillæggelse, hvad angår farver, er en kulturel størrelse, hvor der ingenlunde er, eller kommer til at være, konsensus om mit system.
Men det betyder ikke noget. Der er meget andet, hvor jeg heller ikke er enig med min kontekst. Det er jeg faktisk vant til … sådan har det været, siden jeg var barn.
Men mit system betyder noget for mig i den forstand, at det tilsidesætter de konventioner [1], som jeg bevidst og ubevidst har været underlagt, når det gælder farve.
Og farve er en stor motor i mit liv, hvorfor ovenstående opleves som en signifikant frisættelse.

[1] Bl.a. Goethe har i skrift udtalt sig om farvernes betydning

RE-colour (no. 4), 2020
Print på dibond alu-plade, 100×100 cm
RE-colour (no. 4), detalje
RE-colour (no. 4), detalje

Link til billeder fra serien RE-colour: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=62
Link to this text in English:

Posted in Uncategorized | Leave a comment

RE-flower 14 (… sorry)

Jeg bor i det, man vil kalde ”landlige omgivelser”. Det betyder plads og udsyn til åbne marker, det betyder, at her er der (dejligt) stille.
Men det betyder også, at det fra tid til anden lugter. Landbruget kører husdyrgødning ud, og der er landbrug, der opererer med åbne staldsystemer.
På min vej til byen passerer jeg en sådan, en åben gård, og alt efter vindretning gælder det om at få lukket af for lufttilførslen, hvis man vil undgå at slæbe meget ildelugtende luft med sig på den videre færd.
Det ved alle andre også, alle andre bilister, men også landmanden selv. Og selvom man roligt kan sige, at landbruget var her først, er der alligevel landmænd, der tænker i imagepleje.
Derfor er der de seneste år opstået små jordlodder langs landevejen, hvor landmanden har sået en frøblanding med forskellige sommerblomster og opsat et skilt med en invitation til gratis selvpluk.
Et arrangement, der udtrykker en kommunikation, hvor landmanden kommer sine omgivelser i møde: ”Jeg ved det godt … landbrug lugter. Undskyld!”.
Men er det nu også en undskyldning? På skiltet ved jordstykket med blomster står der: ”Pluk en blomst – og tænk på din landmand”.
… Jeg tolker det som en undskyldning, men erkender, at vi, der er vokset op og bor, hvor reformationen fik fat, generelt har svært ved at sige undskyld. Et handicap, ikke mindst for os selv, – for at sige undskyld sætter krop og sind i en tilstand, der gør godt.

RE-flower 14 (no. 1), 2020 Print på dibond alu-plade, 120×120 cm
RE-flower 14 (no. 1), detalje
RE-flower 14 (no. 1), detalje

Link til billeder fra serien RE-flower 14: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=61
Link to this text in English:

Posted in Uncategorized | Leave a comment