Aros

I 80’erne havde jeg min gang på det gamle kunstmuseum i Vennelystparken.
Det startede som et besøg med en plasticpose med tegninger. Jeg ville gerne sælge. Denne praksis gentog sig over en årrække, – ikke altid med det ønskede resultat 🙂

Men som et biprodukt fik jeg et indblik i museets vedholdende bestræbelser for at vinde gehør og opbakning til ideen om et nyt og større kunstmuseum.
Magasinerne var for små (det samme argument som Randers Kunstmuseum nu bruger), og man arrangerede internationale udstillinger, Gilbert & George, Jeff Koons, Cronhammar, hvor man kunne mistænke ledelsen for bevidst at spekulere i fysisk store værker, som man så havde svært ved at få ind i bygningen. Værker, der gik ringe i spænd med murstensvægge, gulvtæppe og lavt til loftet.

Jeg lavede selv et forslag, en lille skulptur fra 1986, til et nyt kunstmuseum. Men derudover havde jeg ingen fornemmelse for, hvad et nyt kunstmuseum ville betyde.
Først da det ny Aros var realiseret på bakken ved Musikhuset, forstod jeg, hvad andre havde forstået: Location, location … Derudover et indre med en tidssvarende lofthøjde og nogle unikke rum i kælderen til permanente installationer.

Men bygningens ydre fandt jeg ikke inspirerende. Nuvel, røde danske sten, men ellers en ikke særlig imødekommende lukket klods à la Joakim von And’s pengetank.

Men så skete det igen. Her den anden dag.
Jeg kom cyklende fra biblioteket, og den allerførste orange glassektion var lige blevet monteret på toppen af museet. Jeg så det, og jeg kunne se det.
Dér faldt 25 øren.
(Jeg havde nok set modellen af Olafur Eliasson’s ring, – og så alligevel ikke.)

Med regnbuen bliver Kunstmuseum Aros forvandlet fra en intetsigende klods til en markant bygning.
Museet får en visuel identitet, der positionerer det blandt kunstmuseer. En cirkel på toppen af en firkant. En cirkel i alle regnbuens farver.
Et landmark, der i fremtiden vil blive synonymt med byen (som operaen i Sidney).
Respekt for dem, der så dette, før nogen kunne se det.

Jeg har endnu ikke bestemt mig for, om cirklen er stor kunst (det må vente, til jeg får mulighed for at stå der oppe). Det er i øvrigt en forfængelig detalje, hvad jeg skulle mene i den sammenhæng.
Men jeg fornemmer, at cirklen ligner værdi for Aros og for Aarhus.
… krydstogtskibe anløber, besøg i Domkirken og Den gamle By, – afsluttet med udsigten fra toppen af Aros.

Advertisements
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

One Response to Aros

  1. Aros har fået en love-parade-glorie – whamm!
    Er der mon noget der kunne have blødt de røde mursten bedre op, nej vel?
    Jeg er simpelt bare vild med regnbuen!
    Glæder mig til at komme op at gå en tur rundt og mærke hvordan lyset bryder gennem buen, både den ene og den anden vej. Måske er der lidt varmere ved den orange sektion, end ved den blå? – Det bliver godt, det bliver helt sikkert godt.

    //Winnie

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s