Kommentar til Kultursektorrapporten (1)

Nedenstående er sendt som mail den 23. januar til sekretariatet for Aarhus 2017.

Tak for modtagelsen af Kultursektorrapporten.
Som medlem af Billedkunstudvalget i Århus Kommune har jeg naturligvis gennemlæst rapportens afsnit omhandlende billedkunst, foto og kunsthåndværk i Århus.

Der er naturligvis meget, jeg kan nikke genkendende til, men der er desværre også meget, der forbliver på overfladen, det kvantitative, og som ikke dykker ned og vover et kvalitativt perspektiv.
Der bliver talt om et frodigt kunstnermiljø og vækstkunstnere. Det er der blevet i de 25 år, jeg har boet i Århus.
Man er som i en osteklokke. Ingen har tænkt på at analysere Århus-kunstens rækkevidde og gennemslagskraft udenfor byen.
Vil man have et nuanceret billede af kunstmiljøet og niveauet i Århus, bør man ikke kun rette mikrofonen mod miljøet selv, men også spørge udenfor: Hvordan ser omverdenen (herunder Kbh) på kunstmiljøet i Århus? Og analysen bør også afdække mængden og niveauet af den Århus-kunst, der når udenfor byen.

Man taler om vækstlagskunstnere (53 stk.) og registrerede kunstnere (170 stk.). Men det forbliver kvantitative størrelser.
Hvad er en vækstlagskunstner?
Og hvad er en registreret kunstner?
Jeg har kigget i Aarhus 2017’s regneark ”Liste over kunstnere i Århus”.
Der er rigtignok ca. 170. Men desværre bekræfter listen mit indtryk af kvantitet.
For kvalitativt har listen så mange mangler, at der næppe er tale om en enkelt svipser.
De 3 kunstnere, der pt. er udpeget til Århus Kommunes Billedkunstudvalg, er ikke på listen. Birgitte Munk, Marie Markman og Jan Skovgård
Formanden for Århus Kommunes Kunstråd er ikke på listen. Jette Gejl Kristensen.
Søren Behncke ,Charlotte Sparre. Louise Gaarmann, der alle er repræsenteret hos Charlotte Fogh Contemporary, er ikke på listen. Søren Behncke alias Papfar er ellers nr. 2 på den aktuelle liste over kunstnere med en gennemslagskraft, der rækker ud over Århus.
Jan Balling, der som en af få lige har fået opstillet en skulptur af den tidligere borgmester Bernhardt Jensen på gågaden, er ikke på listen.
Jeg kunne blive ved lidt endnu, men ovenstående illustrerer min pointe. Af de 15 billedkunstnere, som Billedkunstudvalget (BKU) i 2010 fandt, havde et kvalitativt niveau, der motiverede køb af værker, er kun 7 på listen.

Mit ærinde er naturligvis ikke lister. Men jeg bruger kvaliteten af en liste til at rejse tvivl om kvaliteten af analysen af billedkunsten i Århus.
Min største anke er, at analysen forbliver på overfladen, hvor mange det ene og det andet, og i vidt omfang undlader at dykke ned under denne overflade for at afdække det kvalitative niveau.

Kunstmiljøet klapper sig selv og hinanden på skulderen, peger lidt fingre, når dem, man peger ad, ikke ser det, og udtaler sig så ellers diplomatisk og politisk korrekt.
Kulturpengene fordeles lindt og jævnt, og mange er momentant tilfredse, og osteklokken er indlagt.

Advertisements
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s