Kulturspin

Når man som jeg beskæftiger sig med billedkunst og har en blog som denne, og når man allerede har berørt en begivenhed som Sculpture by the Sea, får man en del opfordringer og spørgsmål i mailbakken.
Hvad mener du om den og den skulptur?
Hvad mener du om arrangementet og det kunstneriske niveau?
Hvilken skulptur, synes du, er bedst?

Jeg vil ikke bruge min blog til den form for anmelderi. Det vil jeg ikke.
Og det er der mange grunde til.
Dels har jeg ikke set alle skulpturer – langtfra.
Det vil også kræve en ekstra indsats. Med respekt for skulptur og de skulptører, der står bag, kræver det en ekstra indsats i skrift offentligt at forholde sig til et værk.
Og jeg vil i denne sammenhæng bare have lov (som alle andre) til at opleve eller lade være.
Jeg kommer ofte i den kajakklub, der ligger nedenfor Hotel Helnan og derfor midt i det hele. Derfra forlyder det, at der skulle være gode skulpturer, noget at se på, længere ude ad stranden mod Ballehage.
Måske det lokker, måske jeg kommer derud.
Men jeg kan sagtens leve med at gå glip af noget. Det er en luksus, som jeg tillader mig i mit liv.

Der er en tendens til, at alt, der er populært, skal problematiseres. Når noget bliver populært, vil alle diskutere, så har alle en mening, de gerne vil lufte.
Det gælder for Sculpture by the Sea.
Det gælder for Kunstmuseum Aros.
Men hvem gider diskutere f.eks. Kunstbygningen. Det var måske netop  den, der burde diskuteres?

Der er rigtig mange, der vil komme til at se Sculpture by the Sea.
Måske er det rigtig rigtig mange. Måske er det rigtig rigtig mange og lidt flere.
Det er i hvert fald og under alle omstændigheder – mange.
Og af disse mange besøgende vil der være mange, der vil få oplevelser, også store oplevelser.
Det er da positivt.

Men hvordan måler man sådan en succes, sådan en diffus størrelse – Synergien af oplevelser?
Besøgstal!
I den forbindelse forudser jeg et efterspil af kulturspin.
For i 2011-udgaven af Sculpture by the Sea indgår der et kunstværk, der også fungerer som tælleapparat.
Her – en uge inde i arrangementet – siger tælleren 78.000.
Rekorden fra 2009 er 600.000 besøgende.
 Et tal, der er svært at verificere, da der ikke blev talt. Men tallet er sagt så mange gange, at det er blevet sandt.

Nu har vi faktisk et værk der tæller. Og det er her, der kommer spin med i spillet. Nok viser tælleren et tal, men …
Måske er det reelle besøgstal meget større: Kunstværket tæller ikke om natten, og der er nogen, der går udenom.
Måske er tallet mindre: Der er skoleklasser, der bare går rundt og rundt for at gå rundt og rundt, og jeg har personligt set drenge, der underholdt sig med at køre hånden hurtigt op og ned foran fotocellen bare for at registrere denne aktivitet.

Episode 1
Jeg har fået refereret en morsom episode, som jeg gerne vil dele.
Som sagt ror jeg i den lokale kajakklub, der ligger i strandkanten nedenfor Hotel Helnan.
Og fra dette klubhus har medlemmer observeret gæster på stranden, der var stoppet op foran klubbens stativer til kajakker og begyndt at lede efter katalognummer, mens andre bladrede i programmet.
Er det ikke en sød historie?

kajakstativer

 

 

 

 

 
Foto: Jan Skovgård

Episode 2
Da jeg i dag kom tilbage fra min tur på vandet og var ved at bære min båd op, kom en ung pige (og hendes unge kæreste) imod mig.
Hun smilede, og jeg kvitterede med følgende: ”Jeg er altså ikke en del af et kunstværk, men lidt længere henne ad stranden er der én, der smyger sig op ad en sten.”
”Det er jo lige det”, sagde pigen ”man kan aldrig vide …”
Hvortil jeg svarede: ”Jo, det kan man godt. Man skal bare kigge efter nummerskiltet og skiltet, der siger: Må ikke berøres.”

Dette forløb fik mig efterfølgende til at tænke på, at Sculpture by the Sea havde en dominerende repræsentation af værker, som man ikke var i tvivl om var kunst.
De er som ufoer landet på en strand. Med små skilte med numre og Må ikke berøres. De ligner noget fra et kunstmuseum. De ligner kunst.
Hvor er værkerne, vi skal lede efter?
Hvor er de alternative værker?
Det er jo de midaldrendes kunst – konstaterer en midaldrende 🙂
Hvor er de unge – dem, der placerer værkerne om natten?
Hvis man har noget at byde på skulpturelt, er Sculpture by the Sea et fantastisk udstillingsvindue.
Også selvom man ikke er inviteret. Også selvom kommunen vil gøre sit til at få det væk.

Jeg er ikke skuffet over det, jeg ser på Sculpture by the Sea.
Jeg er skuffet over det, jeg ikke ser.
På bagsiden af et af mine kataloger (Red Herring fra 1990) skriver jeg:
”Grundlæggende ønsker vi ikke nogen forandringer, men gerne noget nyt.”
Sculpture by the Sea passer som hånd i den handske.

Men disse ord slutter transmissionen fra dette års Sculpture by the Sea.

Advertisements
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

One Response to Kulturspin

  1. Hej Jan 🙂
    Jeg vil gerne have dine inputs omkring “Store Robert” er der et blog indlæg på vej?
    //Winnie Østergaard

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s