RE-flower VI

Vækster og metal.
Når jeg siger vækster, havde jeg håbet at kunne sige blomster. Jeg troede, det var blomster. Men lidt google afslørede, at det var vækster på vækster. Rødalger på en vært. Rødalger, makroalger eller bare tang.
Livet, både på den trivielle og den storslåede formel, er fuld af den slags fejlantagelser og deraf afledte fejlslutninger.

Men det er metal.
Når jeg flyver og derfor skal igennem den kontrol, der fulgte med Nine Eleven, er jeg altid genstand for en særlig opmærksomhed. Venlig, men opmærksom. Der går nok lidt imellem, at de ser så meget iboende metal.

Al den metal var ikke planlagt.
Jeg skulle i processen bruge noget til at holde væksterne, og i køkkenet fandt jeg et stykke bøjet ståltråd, som familien bruger til at sikre lejligheden, så nøglen i døren til bagtrappen ikke kan skubbes ind udefra, når vi f.eks. er væk i længere tid, – en slags tyverisikring.

Rødalgerne var for den sags skyld heller ikke planlagt.
Jeg er ved havet næsten hver dag. Jeg er på havet flere gange om ugen. Jeg er vokset op ved havet. Og en dag på stranden i al den opskyllede tang fik jeg øje på noget lilla. Jeg havde set det før, som man jo ser så meget. Men over nogle dage blev det til et aktiv. Der voksede en tanke i mig: Jeg så nogle monokrome billeder med farven lilla.

Det er tit sådan, det starter. En idé fanger en resonans, og en lyst er vækket. Jeg havde en ide om monokromer og farven lilla. Derfra starter der en proces, der kan være mere eller mindre ”bumpy”.
Da jeg så det første ”take”, følte jeg ubehag. Jeg havde det dårligt, og natten var urolig. Men over de følgende dage indtraf en normalisering.
Det skal lige siges, at jeg er vant til abrupte nætter.

Nu holder jeg af dem, – ambivalent, men ikke mere sammensat, end hvad kendes fra andre sammenhænge, hvor der holdes af.
De er ligetil og smukke, men hvis man vil, kan man også finde historien om det bøjede søm, der er blevet rettet ud. Og livets mange tilfældigheder.

RE-flower 6 - Jan Skovgård

RE-flower VI (no. 3a)

Serien RE-flower VI trækker spor til RE-weed, RE-rokke, Roots og RE-vival, men jeg kan se helt tilbage til Stone (1995) og videoen Crane (1993).

Link til flere fotos fra serien RE-flower VI: http://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=31
Reference in English: http://www.janskovgard.dk/pdf/RE-flower6.pdf

Februar 6, 2014
Jan Skovgård

Advertisements
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s