Monthly Archives: September 2020

Jeg går ikke over åen efter vand. Ikke denne gang. Alt det grønne er fra egen have. Og det er fællesnævneren: Det er grønt. Grønt som en dag i september i dk. Det er der, jeg er. Sommeren er forbi, … Continue reading →

Brombær er en plante, der kan selv. Det har jeg ikke altid kunnet. Brombær lever på trods. Måske derfor er min respekt stor. Og den sætter et bær, der kan plukkes, uden at der skal betales entré. Det ved ræven, … Continue reading →

Aldrig har min buket taget mere form af bundtet sprængstof. Men det er en buket. Den vil jeg trille op imod tidens medvind. Den vil jeg lægge under puden på den fastlåste holdning og den ureflekterede smag. Den vil jeg … Continue reading →