Author Archives: janskovgard

Jeg sidder og kigger … mod syd. I min have, – det er sådan, den vender. For enden af haven er der en stor mark, der ender i ingenting. Jeg kan se den igennem skellet, der består af træer og … Continue reading →

Kunst handler for mig om overskud eller sagt med et engelsk ord: Surplus. Og dette overskud kan manifestere sig som noget smukt, men der er bestemt også andre måder, hvorpå det kan komme til udtryk. Forestil dig et gammelt æbletræ. … Continue reading →

Hvad er nyt … og hvad er en nyhed?Jeg oplever, at der er flere spor, og flere, der er parallelle … flere, der udfolder sig samtidigt … og som påvirker mig nærmest samtidigt.Der, hvor jeg bor og bruger meget af … Continue reading →

Newton, Goethe, Runge og Itten. Det er den arv, jeg står på, og derfra har jeg formuleret mit eget farvesystem.Mit system består af 3 kategorier: Grøn, gul/rød og blå.Derfra tillægger jeg betydninger. De grønne farver betyder nostalgi. De henviser til … Continue reading →

Jeg bor i det, man vil kalde ”landlige omgivelser”. Det betyder plads og udsyn til åbne marker, det betyder, at her er der (dejligt) stille.Men det betyder også, at det fra tid til anden lugter. Landbruget kører husdyrgødning ud, og … Continue reading →

Jeg har igennem nogen tid ”behind the scene” arbejdet med en serie værker under titlen RE-work. Kun mine nærmeste kender til dette arbejde, der kort fortalt kan sammenfattes som værker, hvor al materiale bogstaveligt er andres værker. Foreløbigt er det … Continue reading →

Jeg går ikke over åen efter vand. Ikke denne gang. Alt det grønne er fra egen have. Og det er fællesnævneren: Det er grønt. Grønt som en dag i september i dk. Det er der, jeg er. Sommeren er forbi, … Continue reading →

Brombær er en plante, der kan selv. Det har jeg ikke altid kunnet. Brombær lever på trods. Måske derfor er min respekt stor. Og den sætter et bær, der kan plukkes, uden at der skal betales entré. Det ved ræven, … Continue reading →

Aldrig har min buket taget mere form af bundtet sprængstof. Men det er en buket. Den vil jeg trille op imod tidens medvind. Den vil jeg lægge under puden på den fastlåste holdning og den ureflekterede smag. Den vil jeg … Continue reading →