RE-visited

Det er uklogt at se tilbage, mens man er på vej frem. Det skal i hvert fald ikke være for længe ad gangen (smiley).
Jeg har udviklet en særlig teknik, hvor jeg har én hånd på styret …
Hvorvidt der er tale om post-traumatisk-et-eller-andet eller bare en mere ligetil lyst eventuelt med en understrøm af forfængelighed, kan jeg ikke afgøre.
Det føles som lyst. Tiden vil vise, om motivationen er bæredygtig. Om evalueringen fører noget konstruktivt med sig, og om der skulle vise sig en sidegevinst, der er fremadrettet.
Sagforholdet er min kunst fra før traumet, og da jeg forinden havde mange vegeterende år med næsten total afholdenhed fra alt, der kunne relateres til billedkunst, vil det i praksis sige min produktion frem til ca. 1997, hvor familien var flyttet tilbage fra Brooklyn til Aarhus.
Jeg lægger ud med en serie skulpturer fra 1989 – gnidningsskulpturer, men ellers er der ingen plan for tempo eller progression.

Aarhus, den 2. december 2013
Jan Skovgård

Advertisement