Det er lykkedes mig at få skik på dæmonerne. For det meste. Og det næsten uden brug af medicin.
Det er ikke helt det samme, som at der ikke længere er noget, der forfølger mig, noget, der irriterer mig. Jeg er bare blevet god til, så meget bedre til, at få sat proportioner på, der gør forholdene operative og håndterbare. For det meste.
Det gælder ikke mindst forholdet til mig selv. Her har jeg arbejdet hårdt. For det meste, – for der er bestemt stadig plads til vegeteren. Jeg ligger fortsat meget ned, sådan har det været siden 2004, men det er ikke det samme, som at der ikke kan arbejdes. Langtfra.
Det gælder også forholdet til mine omgivelser. Her er jeg blevet mere tålmodig og lyttende. Jeg er blevet mere rummelig. For det meste, – for jeg er bestemt stadig udfordret: For mens der sker noget, der er godt, sker der mindst ligeså meget, der er dumt.
Og der er ingen, der gider høre på, at de er dumme. Heller ikke hvis man relativerer det med, at det ikke nødvendigvis er hele tiden, og at potentialet for, at det kunne være anderledes, bestemt er til stede. For det meste.
Start med dig selv. Altid (Smiley)
Serien Mostly har en reference tilbage til en af mine andre serier, nemlig T. P. C. Revolver, Chapter I fra 1991[1]. Her var der også tale om forskellige genstande, der var sønderdelte.
Teksten i den bog[2], der blev udgivet dengang, taler om makulerede og granulerede genstande.
Genstande, det kunne være badesalt, brystpuder, tændrørsbørste, filmnegativer, hovedpinepiller, muskatnød etc.
Der var dengang også tale om fotos.
Aarhus, den 13. oktober 2017
Jan Skovgård
Mostly Orange (no. 1), 2017
100 x 100 cm
Tape, knogle fra fjerkræ, net fra løg, gummibånd, tallerkensmækker, morgenfrue, en slags lilje, staude, trompetblomst, kæmpestenbræk, og det løse …
Mostly Orange (no. 1), detalje
Mostly Orange (no. 1), detalje
Link til flere fotos fra serien Mostly: http://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=45
Reference in English: http://www.janskovgard.dk/pdf/Mostly.pdf
[1] http://janskovgard.dk/test33.php
[2] T. P. C. Revolver, 1992, Husets Forlag, ISBN 87-7483-295-6