RE-flower 25

Tape indgår i mange af mine serier … uden at tape af den grund spiller en hovedrolle. Tape er en birolle, en signifikant birolle, men hovedrollen spilles af alt det andet … lad os kalde det livet. Men jeg medgiver: I denne serie kan det godt se ud, som om birolle bliver til hovedrolle. Jeg vil derfor gerne sige lidt om tape. Og her er jeg nødt til at mærke efter … jeg ved, hvad det er … men jeg har bare ikke før forsøgt at sætte ord på. I 2004 sad tapen på mig … bogstaveligt. Tape i form af bandage. Siden flyttede den over på de planter og vækster, som jeg er forbundet til, beslægtet med, … jeg har nogle gange svært ved at skelne mellem dem og mig. Jeg er deres stemme … og de er min. Tape er tape, men tape er også bandage, plaster, en afstivning eller en form for klister. Tape kan bruges til at samle ting. Noget, der er halvt, kan samles med noget andet, der heller ikke er helt … og blive helt. Noget, der er spredt, eller noget, der ikke umiddelbart synes at høre sammen, kan samles og blive en helhed. Noget, der ikke kan stå, kan støttes, så det står. En position, der har modvind, eller som er alene, kan opnå en støtte … en position, en tro, en fornemmelse, en holdning, en ensomhed.
(Tekseten er fra 2021)

RE-flower 25 (no. b), 2023
UV-print på alu-plade, 100 x 100 cm

Flere billeder fra RE-flower 25 serien: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?cat=85
Link to this text in English: https://www.janskovgard.dk/wordpress/?p=2659

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a comment